Markthalle min ven

Hver tordag er der streetfoodarrangement i Kreuzberg. Her bliver utrolig mange mennesker presset sammen på meget lidt plads til, tør jeg hilse og sige, noget af et feast. Min tidligere roomie og jeg var i vinter ret store tilhængere af konceptet, og kom der glædelig hver torsdag 12 uger i træk. Det tog lige nøjagtigt 14 minutter i raskt trav ned ad Waldemarstr. til man pludselig stod midt i et mekka af mad fra alle verdenshjørner. Heriblandt nudelsvingende asiatere, tynde piger med cheesecake, selvhøjtidelige ostemænd og snobbede sommelier. Men der var også en helt speciel stemning. Folk kom for at smage noget, de ikke havde smagt før, drikke et glas vin, og nyde at weekenden var lige rundt om hjørnet.

Forleden dag så jeg så et billede, og kom sådan til at savne lagerhallen på Eisenbahnstr. Over foråret og sommeren har jeg sådan forsømt streetfooden, og nu fik jeg sådan lyst til at sæsonen startede igen. Min veninde og jeg drog derfor afsted igår, og der var ikke et øje tørt. Vi tog den klassiske runde. Lagde mærke til at asiaterne stadig slog nudler ud med deres bare næver, tyrkerne havde sat deres vegetar platte op med 50 cent og at Five Elephants cheesecake igen igen var udsolgt før 20.30.

Vi er som regel ikke bange for at prøve noget nyt. Også selvom min veninde holder fast på en beefburger med vildt, og jeg som regel helst slår et smut forbi tyrkerne. Men igår sluttede vi os til den længste kø ved arrangementet og fik en ret så spændende oplevelse for 8 euro og 15 minutters ventetid. Fräulein Kimchi leverede aftensmaden i form af innovativ burgerbolle lavet af stegte nudler, hertil beef af en art, formentlig okse, noget rucola, lidt ost og lidt mere der mest af alt mindede mig om rødkål. Et projekt blev det i hvert fald, da to gange nudel bunde med fyld skulle indtages. Det var ikke nemt med den dertilhørende plastikgaffel.

Vejret er blevet rigtig gråt og koldt i denne by med fastlandsklima. Det er september, men sommeren er vist smuttet uden planer om at komme tilbage før 2015. Og med vinteren kommer depressionen. Til nogen i hvert fald. Jeg håber, jeg kan styre udenom. Markthalle bliver helt sikkert en fast plan om torsdagen igen, for nu er Markthalle sæsonen gået ind, og jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at blive kulinarisk udfordret over dette efterår.

Markthalle er min ven!