Lykken er

At komme hjem til kollektiv og pludselig møde alle foran indgang til eget værelse. Pludselig indskydelse at tage et familiebillede, hvor alle, virkelig alle, ligner noget der burde genovervejes til en kontrakt med modelbureauet Scoop. Men ingen klager over, at det bør tages om. De andre laver grimasser, mens jeg akavet prøver at se anstændig ud. Som ofte før set, failer det af mig, men resten har heldigvis bakket op på sidelinjen, så jeg er ikke alene. Forskellen er bare, at jeg prøver at se godt ud, det gør de ikke. Semi uheldigt.

At roomie 1 glædeligt har medbragt Bong fra barndomshjemmet i Herning og ivrigt sætter projektet i system for at vise hvordan man fyrer op for sådan en. Alt imens ser roomie 2 til fra den røde lædersofa, hun har kastet sine tømmermænd udover i dagens anledning. Hun erklærer at hun ikke har gjort den slags siden hun var 16, og roomie 3 nikker med et “Nope. Not the last five years”.

Tinder bliver bragt på banen og roomie 2 kaster sig over min telefon og er underholdt i timer, imens roomie 1 geninstallerer app og også er godt beskæftiget, selvom der bliver klaget over, at typerne er for unge (hallo, du er 20?!). Klimaks opnås da roomie 2 fra undertegnedes telefon liker roomie 3. Ellers er de fleste bare creeps.

Jeg elsker virkelig min lejlighed når roomie 3 og roomie 4 uden videre opfordring har plantet et ekstra køleskab i køkkenet. Nogen gør noget helt uden at blive bedt om det. Jeg selv, har i denne weekend hasteindkøbt badeforhæng efter at være jævnt træt af at stirre ind i orange udefinerbare skjolder hver gang man prøver at gøre et ihærdigt forsøg på at blive ren. Nu kan vi både føle os rene, og måske få gjort en ende på roomie 5 som formentlig lever i vores nuværende køleskab. Glæder mig så ikke til at møde det liv der leves derinde, hvis man graver dybt nok.

Senere kommer jeg hjem og roomie 2 er sulten. Der drømmes om alt på dåse. Især champinon. Jeg foreslår at lave mad. Samme ret bare fra bunden og med ægte krydderier. Forslag bliver godtaget, og jeg står for første gang ved gryderne i kollerens køkken. Efter lidt for meget stivelse med tomatsauce kradser roomie 1 på den røde lædersofa. Roomie 2 kravler også ud i gangen for at slå mave. Jeg maser mig ind i midten, og så er der dessert i form at Marsis.

Lige nu er lykken min lejlighed, og hvem ved, inden vi ser os om, lever vi måske i Bo Bedre, og det kostede kun et smut til IKEA og et ekstra køleskab.