Hvad bruger du så din torsdag eftermiddag på?

Dejligt spørgsmål, man kan stille sig selv. Især når man som jeg, har tidligt fri – altså kl. 17, og derfor har mange dejlige timer at gribe inden det igen er sengetid. Og ja, hvad mon jeg så skal foretage mig. Listen er lang over ønskede aktiviteter, og jeg kunne da finde på 1000 ting jeg hellere ville, end det jeg rent faktisk skal bruge min torsdag eftermiddag på. Berliner livet er på mange tænkelige måder rigtig rart og i omtrent alle forbindelser også ligeså besværgeligt.

Da jeg var barn, troede jeg at møntvask kun var noget der lå for enden af Samsøgade på Østerbro og så virkelig usselt ud. Dertil havde jeg på fornemmelsen, at der ikke var nogen rigtige mennesker, som stadig benyttede sig af den slags. Jeg husker en enkelt gang på sommerferie på Samsø, at min mor hastede afsted til møntvaskeri, formentlig i et tilfælde af lus eller nogen som havde tisset i sengen. Det var så langt som min horisont strakte sig til offentlige vaskerier.

Og så var det jeg flyttede til Berlin, og efterhånden har levet otte måneder uden en vaskemaskine inden for nær rækkevidde.  Min første oplevelse med vaskeri var en kold dag i januar, hvor jeg pænt havde googlet adressen på et wäscherei. Vi asede med 14 gæsters brugte sengetøj, da det jo lå liiiiige rundt om hjørnet. Desværre var jeg ikke helt så ferm til tysk, så jeg gik da stærkt ud fra, at wäcsherei måtte være noget så simpelt som et vaskeri. Og efter megen møje og besvær fik vi kæmpet os frem til det som viste sig at være et renseri. Og ligefrem få renset sengtøj var nok alligevel lidt for flot. Min daværende roomie kiggede på mig, og var bestemt mere træt af livet end gennemsnittet. Det tog heller ikke meget overbevisning at overtale hinanden til nu at tage en taxa til den givne adresse. Og pludselig tog projektet fart og vi ankom i bedste 2900 stil, man må ikke glemme sine rødder, (det sagde jeg ikke) til vaskeriet i taxa. Jeg husker det som om, at der simpelhen ikke var anden udve,j og tøjet skulle jo vaskes, da der var linet op til 14 nye gæster den følgende weekend.

Vaskeri i to etager og op på første sal og fylde det  hele. Pludselig synes jeg at snavset undertøj og sokker kom meget tæt på flere fremmede mennesker, som måske ikke lige havde ønsket sig det på sådan en høj hellig torsdag eftermiddag. Så skulle de nok være gået et andet sted hen. Jeg var overrasket over hvor lang tid processen tog. Prøvede at fordybe mig i Fifty Shades imens jeg både skulle holde øje med vaskemaskiner, dømmende blikke og ikke mindst forholde mig til alt det sex hovedpersonen fik i min bog. Efter et par timers multitasking var vi omsider ved vejs ende, og gudskelov var min roomie ligeså hooket som jeg på taxaidéen på tilbagevejen også.

Selvom jeg altid har lært, at det ikke kan betale sig at udregne sine underskudsforretninger, så skal der vist ikke den store matematikerhjerne til at kunne se, at dette helt klart var en af dem. Vi besluttede derefter at det desværre var slut med at lege richkids når, der skulle vaskes tøj. Også selvom det kunne have været langt sjovere, og lidt over grænsen, at poppe pagne hver anden torsdag på vaskeriet ved Görlitzer Bahnhof, ankomme med stil og forvente en rød løber i tide og utide.

Det var mit første møde med offentlige vaskerier. I weekenden flytter jeg i en ny lejlighed MED vaskemaskine. Så er det slut med at afsætte torsdag eftermiddag til den slags, om ikke andet, nødvendige pjat.