Jeg beklager stilheden

For det gør jeg. Der har været meget stille i en meget lang måned. Jeg startede med halvanden uges ferie og kom derefter tilbage til Berlin. Er blevet ejer af en Mac, og regnede med jeg smed et større beløb efter et nemmere liv. Kan i hvertfald nu fornøje mig med TV3 programmer som taberToshiba aldrig har kunnet afspille. Rart at vide at man nu ikke er bagud på dumhed og ‘for lækker til love’ fronten. Tror ikke jeg var den eneste, som var bekymret på mine egne vegne.

Har sagt mit job op i Berlin. Det var en tidlig julegave til mig selv. Og nej hvor er det dog en lettelse, at kunne se et svagt lys for enden af tunnelen. Det har været sjovt, men jeg er blevet mættet for nu. Derfor skal jeg slappe af og leve et fattigt liv på café i nogle måneder, inden jeg forhåbentlig skal hjem og læse mit yndlingsfag op på b-niveau. Matematik. For anden gang. Åh gud.

Og så skal jeg blogge. Rigtigt igang. Jeg har jo købt mig til nu at kunne trække et styks sølv computer op af tasken i stedet for 12 kilo støvet 17 tommer med kradset Alisklistermærke, der dækker tabermærket. Nu kan jeg være en af dem som overvejer latte på minimælk og går på café med min nye baby, alt imens jeg skriver lidt om mine frustrationer, over at det kun er semi caféerne som accepterer laptops. Og de smarte steder skal man være stående, idérig og kaffedrikkende på én gang, hvis man altså ønsker sine tanker digitalt nedskrevet, og det egner jeg mig i særdeleshed ikke til.