København-Berlin-København

I mandags ankom jeg til Berlin med bus. Ikke den mest komfortable løsning. Slet ikke komfortabel efter 48 timers druk og mormors fødselsdag. Men ind i bussen 22.30 søndag aften og afsted med mig. Landede kl. 6 i Berlin efter fuldstændig klassisk hold i nakken og kæmpe dejà vu til fire måneder i Asien. Havde sovet hele vejen, når jeg altså ikke havde savlet eller igen igen prøvet at finde ny liggestilling, som var svært da gut ved siden af mig, af udefinerbar oprindelse, gerne ville fylde for to. Jeg hyggede glædeligt med den stakkels mand i bordershoppen, en pose stjernemix og en cola kl. 02 om natten på færgen, og bandede langt væk over, at jeg bevidst havde lagt min tandbørste i Danmark. Kunne ligesom mærke at Karius og Baktus var på vej et sted hen, hvor de i grunden overhovedet ikke var inviteret.

Fordi jeg er 21, skal jeg kunne det meste. Derfor hankede jeg kækt op i både mig selv, mit uldtæppe og resten af mine pakke nelliker og tog toget tre gange i den forkerte retning. Dels fordi jeg var groggy, dels fordi jeg var dum. Stillede op i receptionen på arbejdet kl. 06.30, hvor døgnvagten spurgte om jeg kom direkte fra byen, indtil han opdagede, at jeg skulle have være på noget af en bytur med alle mine tasker, hvis det var tilfældet. En overordnet kom og kiggede også mærkeligt, og jeg bortforklarede med, at jeg elskede at være i god tid på arbejde, og det måtte han da også have lagt mærke til på det sidste.

Sov en time på sofaen i køkkenet indtil nogle kaffetrængende nordmænd vækkede mig, for at få det billige sprøjt ud af automaten. Vaklede hen til min plads, og så var dagen ligesom skudt igang. Da de ni timer, som min dag jo er, endelig havde sneglet sig afsted kunne jeg godt have taget en skraber. Men min kære veninde havde fødselsdag, så det skulle fejres. Tog dog for alles skyld hjem i bad og børstede vennerne ud af mine tænder. Smuttede derefter afsted i rent tøj og overskud og spiste fantastisk vietnamesisk i Prenzlauer Berg.

Og her har jeg spurgt mig selv, om det virkelig var det værd, at spare 180 kr. og ikke tage flyveren istedet. DET VAR DET IKKE! Og der går meget meget længe før jeg udsætter 21 årig krop og nakke for den slags eskapader igen. Om 58 minutter smutter jeg så fra arbejde og direkte i Schönefeld igen for tredje gang på halvanden måned. Men når jeg vender tilbage til Berlin bliver det med afgang fra fuckfingeren i Kastrup og ikke DGI-byens busholdeplads.