Overskudsmorgen

Morgener er der nok af. Også de dårlige. Personligt er jeg elendig til at stå op. Snoozer gerne syv gange inden jeg kæmper mig ud af sengen med en eneste tanke om hvornår og hvordan, jeg kan komme hurtigst muligt tilbage. I de tidlige teenageår og op gennem gymnasiet skippede jeg altid morgenmaden, fordi jeg hellere ville sove længe, og selvom jeg altid har boet 10 minutter fra mine skoler, var jeg altid den der med let perlende sved på overlæben, listede ind i klasselokalet med bøjet hoved og et ”undskyld jeg kommer forsent .. igen”.  Så fik jeg fultidsjob, stadig 10 minutter fra eget hjem og kom ikke forsent, men lad os sige, lige på grænsen. Dog nåede jeg nu morgenmaden. Ikke fordi jeg var den helt store fan, men fordi jeg efterhånden var klar over, at jeg ikke var typen som kunne holde ud at være sulten. (Og fordi jeg altid kværnede en hel masse usundt, når sulten meldte sig på banen, for så var man jo nærmest døden nær).

Da jeg så fik et nyt fuldtidsjob i denne her by, blev jeg helt vildt god til at stå op. Oven i købet to timer før jeg skulle møde, så jeg både kunne nå at spartle ansigtet op med krigsmaling, spise morgenmad og dertil de ca. 45 minutter på transport. Og det var søreme rart. Lange morgener med rigtig morgenmad og overskud ikke mindst. Sådan var det i starten. Indtil jeg fandt ud af, at jeg nok godt lige kunne sove lidt længere og bare tage en banan to go.

En dag fik min roomie og jeg en tanke om at spise morgenmad sammen, selvom jeg skulle møde kl. 8 den morgen. Vækkeuret ringede kl. 6 og alt overskud der overhovedet var at samle, blev samlet, og sammen drog vi til et lille bageri oven i købet med solstråle og drak skodkaffe og spiste semi croissanter klokken puha om morgenen. Det var rent overskud. Fuglene sang og dokumentationen på instagram behøvede knap nok et filter, for at vise glæden ved denne morgen. Filteret blev formentlig taget i brug alligevel, så der på intet tidpunkt ville herske nogen tvivl om, at idyllen ingen ende ville tage.

Imorges var så vores sidste hverdagsmorgen sammen i lejligheden på Linienstrasse 100. Jeg spurgte igår, om roomie ville holde overskudsmorgen. Det ville hun heldigvis gerne, og denne gang skulle jeg først møde til direktørtid kl. 10, så vi ikke behøvede at nøjes med usle bagerier. Derfor startede dagen idag i aller bedste stil hos Zeit Für Brot, hvor vi sammen med resten af Berlins morgenglade mennensker stod i kø for derefter at sidde og nyde vores latte og the med en käse frühstück. Vi er jo i virkeligheden nogle rimelig hardcore ostepiger.

Normalt og altid hader jeg jo i grunden overskudmennesker. Eller misunder dem nok mere, men vil ikke indrømme det, og hader dem derfor, fordi det er nemmere. Folk som lige står tidligt op, løber lang tur eller tager til spinning for efterfølgende at tage hjem og lave sund smoothie med hørfrø og særlige olier, imens de nipper til en plain kop the uden mælk, (laktose er farligt) og spiser glutenfrit brød eller muesli i helt særlige afstøbninger for at undgå farligt indhold. Men på den anden side, kan jeg godt forstå dem. For man får en fandens masse overskud af at gribe dagen tidligt og være god ved sig selv.

Jeg bliver nok aldrig glad for at løbe. Eller droppe laktose. Og dertil kan jeg altså ikke leve uden gluten. Men heldigvis findes der mange andre måder at få overskud på. Imorges tog det 10 minutter på cykel, for både at opnå kvalitetstid med min roomie og indtage noget af et feast. I min verden er morgner undervurderede. Jeg gør ikke særlig meget ud af dem, men når det så endelig sker, er det fantastisk hvilket overskud man påtager sig til resten af dagen.

Rigtig glædelig fredag!