Glæden ved gensyn

#tbt

Det tog mig, som det som regel plejer at gøre, jævnt lang tid, at kende betydningen for dette hashtag. Og især når folk på det filterfyldte sociale medie Instagram både lavede #tb og #tbt. #Tbt står åbenbart for, og kald mig nu bare langsom, ’throw back Thursday’, som er et særligt hashtag man bruger, når man får nostalgieren på, på en højhellig torsdag. Og ”aha”, sagde jeg, da jeg endelig fandt ud af det, hverken gennem medio 90’er likerivende børn eller instaglade venner. Måske kom det faktisk helt af sig selv. Tvivler selv lidt. Men lad os nu blive i den tro.

Og fordi det er torsdag og så dermed tid til et throw back, vil jeg da komme med en lille historie, om dengang det var rigtig sjovt at drikke af en spand i Thailand. Jeg tog nemlig, som så mange andre rastløse teenagere, til Sydøst Asien i nogle måneder af mit første sabbatår. Jeg rejste med min bedste ven, som på ingen måde havde ladet fantasien eller ambitionerne blive hjemme. Så glad troppede jeg op i lufthavnen en stand dag i marts iført hyggebukser, uldtrøje og tømmermænd ikke mindst. Enormt passende når man som os skulle 15 timer i fly.

 
Efter nogle måneder nåede vi Thailand og ikke mindst det ret så berygtede full moon party. Og både måne og fest var der nok af. Min ven havde booket knaldhytte opført i blik med egen øgle på toilettet og dertil tendens til 160 grader, når festen sluttede. Hertil kom den daglige strømafbrydelse og frygten for blive spist af noget, der kunne gemme sig i den blomstrede 1.40 madras. Men jeg kunne også selv have gjort noget, og det gjorde jeg ikke, og tog derfor til takke med seks glade kvadratmeter og eget husdyr i en lille uge. Usigten var dog fænomenal og kun tolv minutter på grussti gennem skov, så stod man midt i festen.

På selve fuldmånefestdagen var der nok ikke mange, der kunne se, hvordan natten senere ville forløbe. Jeg selv havde glædet mig noget så voldsomt og gik for alvor amok da outfittet skulle vælges. Ud af det blå så jeg mit snit til at blive One Direction fan og fandt tanktop med alle fem flotte fyre strukket den klart forkerte vej. De skulle ikke snydes for en tur under kniven, og med børne venstrehåndssaks klippede jeg dem til, så den del af outfittet blev ekstra klar på fest. Orange svedbånd var åbenbart på mode, og hvem vil ikke gerne være en del af den? Folk troede jo, den ene efter den anden, at de hver især var de mest originale der nogensinde havde sat sine ben på Haad Rin, men så kom jeg. I supermarkedet havde jeg nemlig i flere dage kigget på en halv meter dragon ball tryllehat i grøn og lejligheds teksten merry xmas.

 
Og der var ikke et øje tørt, når jeg i bedste baywatch stil (har aldrig set den serie), løb i sensuelt trav i vandkanten med One Direction lige i øjenhøjde og halv meter tryllehat for resten af kontanterne. Jeg nåede at rive ret så mange komplimenter, og folk blev pisse sure over, at det var en one edition ting. Men alle kan jo heller ikke gå og ligne hinanden. Mit yndlingsord den aften var ’trylle’, for ingen i verden, udover andre dumme danskere selvfølgelig, kunne sige det uden det store besvær.

Ved solopgang kunne folk endelig slingre hjem med god samvittighed om i hvert fald at have deltaget i festen. Min ven var pludselig væk, og der stod min veninde, som havde været væk i flere timer. Vi tog på eventyr, påtog os titlen carepolice og vækkede alle dem, som var gået kolde i sandet. Nogen blev glade, andre syntes ret natuligt, at vi var pisse irriterende. Nogen tredje kaldte os englene fra Danmark, og sammen fik vi sat en hjælpebølge igang. Selvfølgelig løj vi lidt, og sagde vi slet ikke var på øen for at holde fest. Vi var ansat for at vække folk, og når de sidste var smuttet dyrkede vi yoga indtil vores vagt startede igen dagen efter. Ved syvtiden den morgen hoppede folk glædeligt i med begge ben, og troede på alt hvad vi bildte dem ind.

Min oplevelse af fuldmånefest eller bare full moon party var exeptionel. Jeg kunne godt overveje at gøre det igen. Måske uden eget husdyr. Men helt sikkert iført samme outfit, som kun bliver brugt ved helt særlige lejligheder nu.

What a throw back – også på insta!

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glæden ved gensyn